Juridisk vejledning om handelshindringer i EU

Virksomheder, som handler med EU-lande og møder en handelshindring, kan få hjælp til at afklare, om den er ulovlig. Hvis handelshindringen er ulovlig, hjælper Indre Markeds Center med at fjerne den via et netværk af myndigheder i EU.

FAKTA

Hvad er tilbuddets totale størrelse?

Der er ikke noget totalbeløb på tilbuddet.

Hvor længe løber tilbuddet?

Tilbuddet er løbende.

Ansøgningsfrist

Løbende.

Tilbuddets navn

Handelshindringer i EU.

Hvilken type tilbud er det?

Gratis råd og vejledning.

Hvad kan virksomheden opnå?

Hvis virksomheden støder ind i en handelshindring, kan Indre Markeds Center hjælpe med at undersøge om den juridisk er ulovlig. Hvis den er det, og virksomheden ønsker at bekæmpe den, arbejder Indre Markeds Center for at fjerne handelshindringen via et netværk af myndigheder i EU.

En handelshindring er et krav, der gør eksport til andre EU-lande vanskelig. De mest almindelige handelshindringer er krav om at:

  • opfylde særlige nationale standarder
  • gennemføre ny test eller afprøvning
  • få certificeret produktet med nationale ordninger
  • deltage i uddannelsesforløb, som skal tages i eksportlandet.

En handelshindring er ulovlig, når et EU-land kræver, at danske virksomheder opfylder krav, der strider imod EU’s regler.

Hvilke kriterier er der?

Alle danske virksomheder, som handler med andre EU-lande, kan benytte Indre Markeds Centers ydelse.

Hvad skal virksomheden gøre?

Virksomheden skal henvende sig til Indre Markeds Center med tilstrækkelige oplysninger omkring den konkrete forespørgsel. Virksomheden kan henvende sig pr. e-mail imc@erst.dk eller ringe til Indre Markeds Centers hotline 35 46 62 00.

Kontakt

Indre Markeds Center
Erhvervsstyrelsen
Langelinie Allé 17
2100 København Ø
E-mail: imc@erst.dk

Hotline: 35 46 62 00 (åben 9-16 mandag – torsdag, 9-15 fredag).

Læs mere om tilbuddet på: www.indremarkedscenter.dk

Hvornår kan virksomheden forvente svar?

Virksomheden kan forvente, at Indre Markeds Center vender tilbage til virksomheden inden for 5 arbejdsdage. Her vil virksomheden få svar på, hvordan Indre Markeds Center kan hjælpe.

Relateret Indhold

Hvis du er interesseret i dette tilbud, kan du også have interesse i følgende værktøjer:

Værktøjer

IP-Handelsportal

På IP-Handelsportal finder du inspiration og konkrete værktøjer til at optimere din virksomheds vækst gennem handel med patenter, brugsmodeller, varemærker og design (IPR).

Spørg Eksperten

Et online ekspertpanel, hvor du har mulighed for at stille spørgsmål inden for en lang række emner - fx.: Skat og moms, ejerskifte, patent, eksport, konkurs, kontrakter og a-kasse. Du får svar inden for 24 timer (man-fre).

Start din biz

Ved at besvare en række spørgsmål får du med denne online guide forslag til webtjenester, der kan være relevante for din virksomhed - fx webtjenester til virksomhedens website, kontorpakke og bogføringssystemer.