20.10.2010

Om Vækstguiden

Vækstguiden er resultatet af et samarbejde mellem staten, regionerne og EU. Portalen er etableret af Erhvervsstyrelsen i samarbejde med de myndigheder, som administrerer tilbuddene.

Bag vækstguiden.dk står

Det er myndighederne bag de enkelte tilbud, som har ansvaret for:

  • At nye tilbud bliver lagt på Vækstguiden
  • At eksisterende tilbud på Vækstguiden bliver opdateret
  • At den uddybende information om tilbuddene, som Vækstguiden linker til, er opdateret.

Udvikling og opdatering af Vækstguiden

Vækstguiden udvikles og administreres af Erhvervsstyrelsen. Vækstguiden opdateres og udvikles løbende. To gange om året gennemgås alle tekster redaktionelt. Nye tilbud kommer løbende til og forældede tilbud fjernes fra portalen. Du kan kontakte Vækstguidens redaktion i Erhvervsstyrelsen via Vækstguidens kontaktformular.

Politisk baggrund

Vækstguiden er en del af aftalen om fordelingen af globaliseringsmidlerne.

Den tidligere regering indgik i efteråret 2009 aftale med S, DF og RV om fordeling af globaliseringsreserven til innovation og iværksætteri.

Økonomisk baggrund

I den økonomiske krise er der et stort behov for at styrke produktionen og konkurrenceevnen i Danmark. Det skal bl.a. ske ved at gøre det nemmere for nye virksomheder og iværksættere at komme ind på markedet. Et af flere initiativer i den sammenhæng er vækstguiden.dk, som skal gøre rådgivningsindsatsen til virksomheder og iværksættere bedre og mere overskuelig.